Der er mennesker, der først passer ind, når nogen giver dem plads

Der findes virksomheder, der er bygget på vækst.

Og så findes der virksomheder, der er bygget på mennesker.

Mano begyndte i 1998, Ikke som en iværksætterdrøm, men som et sted, hvor nogen kunne arbejde, som de var.

Det var mennesker, der ikke nødvendigvis passede ind i det, man kalder et normalt arbejdsliv. Dem, der har for meget uro i kroppen. Dem, der tænker anderledes. Dem, der bliver urolige af faste skemaer, men rolige af ansvar. Dem, der fungerer bedst, når noget går galt.

“Der skal være plads til alle,” – Martin Schultz. Ikke som en vision. Som en konstatering.

Det første kontor var i et garagerum på 14,5 kvadratmeter. Et bord. En sofa. En computer, der skulle startes i god tid.

Idag er det samlet under Mano Solutions, men navnet er sekundært. Det centrale er stadig det samme: at finde det rigtige job til det rigtige menneske. Og tage ansvar for, at det holder.

Når man lærer at stole på mavefornemmelsen

Hos Mano taler man meget om mavefornemmelse. Ikke på den diffuse måde. Men som noget, der kommer af erfaring.

Vores medarbejdere bliver ikke bedt om at presse sig selv igennem usikkerhed. De bliver bedt om at stoppe op, at ringe hjem, at sige, hvis noget føles forkert – Også over for en kunde.

Det handler ikke om at sige nej. Det handler om at tage ansvar.

Vi har mange historier om medarbejdere, går på toilettet for at ringe til en leder – fordi en opgave pludselig ændrer karakter. Det handler om at tage ansvar uden at stå I front – Vi har mange folk der arbejder bedst i kulissen. Vi forsøger at få forklaret konsekvenser i stedet for at love løsninger. Om at vælge sikkerhed frem for tempo.

“Det er bedre, at kunden kan sove roligt,” – Nikolaj Tring Christensen.

Det er ikke poesi. Det er praksis.

At kunne stå i det uforudsigelige

Mano har overlevet både finanskrisen og COVID-19. Ikke fordi vi havde de bedste planer. Men fordi vi havde mennesker, der kunne fungere, når planerne forsvandt.

Da pandemien lukkede landet ned, forsvandt opgaverne fra den ene dag til den anden. Events blev aflyst, Indtægter stoppede, men arbejdet gjorde ikke.

Der opstod nye opgaver. Drive-in-arrangementer, vaccinationscentre. Midlertidige løsninger, hvor erfaring med kaos pludselig blev en kompetence.

“Vi er vant til det uforudsigelige,” – “Det er dér, vi fungerer.” – Lars Gylling Enevoldsen

Ikke alle mennesker gør det. Men nogle gør. Og dem har Mano altid haft blik for.

139 koncerter og mange små øjeblikke

Under pandemien opstod en idé. Enkelt men hvis vi selv skal sige det – smukt

Hvis ældre ikke kunne komme til koncerter, kunne koncerterne komme til dem.

Over 14 dage blev der afholdt 139 koncerter på plejehjem rundt om i københavn. Små telte. Enkle opsætninger. Musikere, der spillede flere gange om dagen. Ældre mennesker, der fik besøg af noget levende.

Det var ikke stort iscenesat. Det var praktisk. Og det virkede.

Vi har stadig en stille stolthed over det arrangement. Det er langt fra det største Mano har lavet, men en af dem man husker når man har en hård dag, et af de arrangementer der gør at man står op og er stolt af sit arbejde.

Ikke fordi det var spektakulært, men fordi det gav mening. For de ældre, For musikerne, For medarbejderne.

For når alt kommer til alt – Så handler det om mennesker

Bærdygtighed eller sund fornuft

Når Mano taler om bæredygtighed, gør vi det uden store ord. Ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi ord ofte ikke tæller.

Der bliver fortalt om rester fra events, der ikke bliver smidt ud. Om genbrug som praksis. Om affaldstræ fra byggepladser, der bliver genbrugt. Ikke som strategi. Som refleks.

“Det giver ikke mening at smide noget ud, der kan bruges,”  – Martin Schultz

At sund fornuft slår ofte symbolik og Mano er vi funderet på sund fornuft

Det er ikke bare grønt, det er praktisk. Bæredygtighed ses gennem handling og ikke igennem ord. Og for os gælder det i høj grad også når det handler mennesker.

At give mennesker værdighed gennem arbejde

Der bliver grinet meget når vi taler om vores historie. Også når historierne er alvorlige, om medarbejdere, der har været “svære”, om mennesker, andre virksomheder ikke ville ansætte, om dem, der har brug for rammer, men ikke for kontrol. – Det er en del af vores DNA – Det der ikke altid er nemt.

Mano har altid set det som sin opgave at finde ud af, hvor et menneske fungerer bedst. Ikke at forme mennesket, men opgaven.

Der er respekt i det. Og tålmodighed.

Måske er det derfor, virksomheden stadig eksisterer – fordi den bliver ved med at vælge mennesket.

Som en leder siger et sted i samtalen:

“Det er sjovere at arbejde med mennesker, der har levet og har kant.”

Det er ikke et slogan, det er et valg.

Måske er det derfor en af vores værdier hedder – mennesker først.