Eventbranchens måske største hemmelighed

Mano Event, Mano Security og Eventpiloterne samler kræfterne

Med etableringen af Mano Solutions samles Mano Event, Mano Security og Eventpiloterne i én fælles struktur, der tager ansvar for drift, sikkerhed og eksekvering af events. Derved leverer vi mandskab, service og vagter som en samlet Mano Solution-pakke.

Sammenlægningen markerer et strategisk skridt fra enkeltstående ydelser til én samlet, operationel helhed. En struktur bygget til at tage ansvar på tværs af planlægning, bemanding, sikkerhed og afvikling.

De tre virksomheder har hver især dybe rødder i branchen og med eventafvikling, sikkerhed og praktisk eksekvering. Med Mano Solutions samles disse kompetencer i én organisation, der kan tænke drift, flow og risikohåndtering sammen fra første idé til sidste nedpakning.

Hvad betyder det for dig som kunde?

Det gør det lettere for dig som kunde at navigere i komplekse produktioner og sikrer, at beslutninger træffes med forståelse for hele setup’et.

Med Mano Solutions får du en partner, der tager ansvar for hele produktionen; vi holder sammen på driften og sikrer, at sikkerhed og eksekvering ikke bliver parallelle spor, men er en integreret del af helheden.

Vi kan tilbyde eventbureauer en fast, professionel rygdækning. Som bureau kan du fokusere på den kreative idéudvikling, koncept og relationer, mens Mano Solutions tager ansvaret for den operationelle virkelighed bag scenen.

I forhold til venues, større arrangører og offentlige aktører er vi en samarbejdspartner, der kan skalere, koordinere og tage ansvar på tværs af funktioner – igen med helheden for øje.

Vi gør det, vi plejer – bare mere koordineret

“Vi har i over 20 år været dem, der får det hele til at fungere i kulissen for en bred række af kunder, uden nødvendigvis selv at stå i front. Vores kærlighed er stadig til kulissen og at løse alt det praktiske og operationelle for vores kunder. Det gør vi endnu smartere ved at samle vores kernekompetencer i Mano Solutions, så kunden kan tilbydes en samlet løsning. Vi gør sådan set, det vi plejer, men nu gør vi det bare mere koordineret og med fokus på helheden,” siger Martin Schultz, der sammen med Nikolaj Tring Christensen og Lars B. Enevoldsen udgør ledelsen i Mano Solutions. Fakta: Mano Solutions

Om Mano Solutions
Etableret: 2026 (rødder tilbage til 1998)

Virksomheder:
– Mano Event – 1998
– Mano Security – 2004
– Mano Hospitality (tidl. Eventpiloterne) – 2021

Hvad vi gør:
Mano Solutions samler planlægning, bemanding, sikkerhed og praktisk eksekvering af events i én integreret struktur.

Ydelser:
– Eventafvikling og produktion
– Professionelt event- og servicepersonale
– Sikkerhed, vagter og risikohåndtering
– Operationel koordinering før, under og efter event

Kunder:
Eventbureauer, venues, arrangører, offentlige aktører og internationale produktioner.

Position:
Den samlede drifts- og eksekveringspartner for komplekse events.

Ledelse:
Martin Schultz
Nikolaj Tring Christensen
Lars B. Enevoldsen

Geografi:
Skandinavien (med base ved i København)

Og vi er ikke færdige med at fortælle historien endnu.

I løbet af den næste måned løfter vi sløret for flere af de ting, der hidtil har ligget gemt bag kulissen. Flere funktioner. Flere sammenhænge. Flere af de hemmeligheder, der gør Mano til mere end det, mange tror.